INDLEDNING 1.20 Stemmeafgivelse Nøgletallene dækker over AP Pensions stemmeafgivelser på generalforsam- linger hos de selskaber, hvor vi er stemmeberettigede. Nøgletallene er følgende: Antal stemmeberettigede møder, antal forslag på de stemmeberettigede møder, antal stemmer afgivet ved de stemmeberettigede møder, stemmer imod anbefalinger fra selskabernes egne bestyrelser af de fremstillede forslag samt procentandel, hvor vi stemte for fremlagte aktionærforslag. Data indsamles via vores eksterne leverandør Institutional Shareholder Services (ISS), som afgiver stemmer på vegne af AP Pension ud fra en aftalt stemme- politik med vægt på bæredygtighed. På ISS’ hjemmeside (proxyexchange. issgovernance.com) har vi adgang til data og kan løbende monitorere vores stemmeafgivelser. Tallet opgøres for året pr. 31. december 2023. Ejendomsporteføljen Ved estimering af CO2e-udledning i ejendomsporteføljen for bygninger i drift anvendes energirelateret CO2e-udledning, og beregningsmetoden følger GHG-protokollen. CO2e-udledningen beregnes for den enkelte ejendom, hvor bygningens energimærke anvendes til estimat af varme og varmt vand. For estimat af forbruget af elektricitet anvendes normtal fra DGNB-manualen 2020, kriterie ENV 1-b, hvor særligt strømforbrug fra slutbrugernes stikkontakter ikke anses for at være retvisende, hvis energimærket anvendes hertil. Forbruget fra den enkelte bygning bliver herefter multipliceret med en vægtet emissionsfaktor for el, fjernvarme og varmt vand. De anvendte emissions- faktorer fra forsyningsselskaberne offentliggøres for det forgangne år i løbet af første kvartal, hvorfor beregningen af CO2e-udledningen anvender de senest offentliggjorte emissionsfaktorer. ESG-overblik
Download PDF fil